Repetition m. videoer

Beklager, men jeg er ikke fan af en repetitionsmodel hvor en elev gennemfører prøveeksamen foran resten af klassen. Jeg gør det hvis klassen efterspørger det, men jeg mener ikke at udbyttet er stort nok. Bl.a. fordi for få elever er aktiveret. Man behøver ikke være enig med mig, men det betyder at jeg har ledt efter en anden og mere nyttig model. Det er ikke lykkedes – indtil i år…

De sidste to år har jeg haft fornøjelsen af at have to parallelle klasser som jeg afsluttede i år. Desværre kom kun den ene til eksamen – med forrygende resultater til følge, men i hvor høj grad det skyldtes den nye måde at repetere på skal jeg lade være usagt…

Modellen bestod kort sagt i at jeg inddelte perioder og begreber ift. de tre stofområder: Pensum: Værktøjskasse

Eleverne blev derefter fordelt i grupper svarende til balancen mellem de tre områder, og de fandt sammen tekster der passede til de enkelte elementer: Repetition – Slides

Endelig fordelte eleverne elementerne mellem sig og lavede hver deres video á 8-10 minutters varighed (svarende til længden af deres oplæg ved den mundtlige eksamen):

Eleverne kommenterede, uddybede og kritiserede hinandens indlæg, og i den sidste ende lå alt tilgængeligt for alle, så det ikke bare var en øvelse i at holde sit oplæg, men også var en mulighed for at blive opdateret som forberedelse til eksamen.


Kritik:

  • Det havde funket bedre hvis eleverne ikke så hurtigt som det skete, var begyndt at arbejde med deres eget stof og oplæg. Det havde været bedre hvis de i højere grad havde fået snakket om hvilke tekster der var relevante.
  • Jeg burde have pointeret at det var vigtigere at der var fokus på brug af begreber af fremfor forklaring af dem. Altså mere fokus på analyse end redegørelse. Heldigvis har jeg heller ikke forventning om nogensinde at lave noget der er perfekt, men det her føltes alligevel som et skridt i den rigtige retning 🙂
Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Dansk og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s