Den kreative 12-talselev m/k

Man hører og læser så meget om den stressede 12-talspige der ikke tør tage chancer fordi hun fokuserer på at leve op til lærerens og andres forventninger i håb om at få topkarakter og anerkendelse HVER GANG, HELE TIDEN!

Man hører desværre ikke så ofte om elever der BÅDE får gode karakterer OG tør udfordre opgaveformuleringer og angribe dem på interessante og selvstændige måder, men nu har jeg været heldig og mødt en af de modige og selvstændige: Kirstine Fenger.

Kirstine går i min 3.g-danskklasse og afleverede for kort tid siden et essay der handlede om papir, men hun overraskede mig ved at ved IKKE at aflevere den elektronisk på Lectio, men i stedet give mig den fysiske stil – skrevet i hånden. Det var overrumblende og passede indlysende godt til emnet. Og da jeg snakkede om at scanne stilen ind, så jeg som sædvanlig kunne rette elektronisk, insisterede hun på at jeg også skulle rette i hånden. Jeg måtte således ‘opfinde’ et system med numre i stilen der henviste til mine noter på små post it’s:

12.jpg

Det var den næstsidste stil som Kirstine kommer til at skrive mens hun går i gymnasiet, og bedømmelsen har således afgørende betydning for hendes endelige årskarakter. Alligevel tog hun en chance, og det er efter min mening noget af det vigtigste man kan lære: At turde gå mod strømmen, også når det betyder noget.

Det gør mig usigelig glad at de modige elever stadig findes, og det gør mig tilsvarende glad at jeg i det mindste må have været medansvarlig for at skabe et tillidsfuldt rum hvor man kan være faglig og kreativ. Og efter at have fremhævet Kirstines kvaliteter, vil jeg tillade mig at reflektere kort over de vide rammer som jeg måske har sat for hvad man kan gøre i danskundervisningen.

Først og fremmest så tror jeg ikke vores elever bliver modige (og dygtige), hvis vi lærere ikke tør være det. Hvis vi følger læreplanen til punkt og prikke; hvis vi føler os alt for forpligtede på at gøre som vi tror nogen forventer af os; hvis vi ikke tør afsøge afkrogene i vores fag – hvorfor skulle vores elever så gøre det?

Kirstine og resten af 3.d er gennem årene blevet præsenteret for et udvidet tekstbegreb, hvor vi bl.a. har spillet et computerspil som et værk, læst grafiske romaner og lyttet til podcast.

Derudover har vi tilrettelagt undervisningen efter nogle af de samme principper som et spil. Mest efter mine anvisninger, men justeret efter elevernes evalueringer. ‘Spillet’ gav bl.a. Marta Schioldann mulighed for at udnytte sine kompetencer fra billedkunst i sin forståelse af et ekspressionistisk digt:

standard

Rudolf Broby-Johansen:

BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)

SKAMSLIDT DIVAN

PÅ RYGGEN TØS

MED CHEMIS-VALK OVER MAVE

SPREDBEN

BORER STRIKKEPIND

I KULHÅRS UDFRYNSET VULVA

GURGLENDE

LIG KØNS-KRYBER

 

Min tese er, at hvis man udfordrer elevernes fordomme om hvad en tekst og dansk i gymnasiet er, så kan man måske skabe et rum hvor de tør udfordre danskfaget tilbage og åbne ens egne øjne for nye muligheder i faget som man ikke selv ville have tænkt på.

Tak til jer, Kirstine og Marta. Tak fordi at I er modige, og tak fordi I giver mig modet til at holde fast i nogle af mine principper om det legende klasserum, hvor man kan skabe små mirakler hvis man har tillid til hinanden.

 

PS. Man kan læse mere om ‘spillet’ i Dansk Noter, nr. 2, 2015 (s. 20)

Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Dansk og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s