Undervisningen er død, spillet længe leve

I sidste modul inden efterårsferien annoncerede jeg i min ene danskklasse at undervisningen var suspenderet til fordel for et spil, i hvert fald frem til juleferien.

Jeg er netop vendt hjem fra Toronto (Canada), hvor jeg under påskud af at være på studietur med en klasse reelt var taget afsted for at snakke med Paul Darvasi der ift. gamification er praktiserende ekspert. Han har bl.a. ‘spillet’ “One flew over the Cuckoo’s Nest” med sine elever:

Pauls idéer har på samme tid været vildt inspirerende og dybt irriterende, fordi jeg på den ene side godt kunne forstå at elever ville blive engagerede i spillet, men på den anden side virkede det som om at det i nogen grad var på bekostning af fagligheden.

Det viste sig også at Paul laver sit mest kendte spil med sine 12th grade students i slutningen af skoleåret, hvor de allerede ved hvilket universitet de er kommet ind på. Og altså på et tidspunkt hvor det faglige ikke behøver spille en stor rolle.

Dét var jeg ikke interesseret i. Jeg ville gerne kunne spille på et hvilket som helst tidspunkt OG garantere fagligheden, og efter en lang snak (og alt for mange Guinness) med Paul knækkede jeg koden. Dagen efter kunne jeg (med tunge tømmermænd) begynde at tage de første noter til min version af et fagligt spil. En lille uge senere kunne jeg præsentere eleverne for spillereglerne:

Kort sagt har eleverne ikke længere lektier, men får i stedet udleveret missioner. Første mission som alle skal lave, består i at gengive vores teoritekst der handler om middelalderen. Eneste regel er at de ikke må gengive vha. tekst.

Dernæst kan de bede om deres første individuelle eller parvise mission. De skal vælge én tekst fra et korpus á 12-15 stk. som jeg på forhånd har lagt på vores Google-site + et fag som de gerne vil arbejde med. Ud fra deres valg sammensætter jeg den specifikke mission, der selvfølgelig også har fokus på et par danskfaglige begreber.

Eleverne får 10 point for hver mission som de fuldfører inden for 14 dage. Hvis de når 100 point, behøver de ikke deltage i timerne længere. Pointsystemet er komplekst, men de skal nok gennemføre ca. 7 missioner for at få 100 point.

Ja, det virker måske vanvittigt, men tanken er at det måske kan motivere de elever der normalt ikke er så interesserede i dansk. Jeg vil gerne tricke deres konkurrence-gen. Den umiddelbare reaktion tyder på at det godt kan ske. Til gengæld blev nogle af de gode elever nervøse for hvad der mon sker når de pludselig skal spille i stedet for at modtage klassisk undervisning…

Ja, om et par måneder kan jeg fortælle hvordan det hele endte, men i mellemtiden må I endelig komme med jeres umiddelbare feedback 🙂

– – – – –

Min evaluering blev skrevet ind i en artikel til Dansklærerforeningens tidsskrift ‘Dansk Noter’: https://issuu.com/dansklf/docs/dn2_2016_epages_web?e=0/36228116 (s. 20)

Jeg samlet en oversigt over elevernes kommentarer her: https://drive.google.com/open?id=1q2BSU3tYaZRqY2M64X12vmnaVScmT4WK9aa7AfxivZs

 

Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Dansk og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Undervisningen er død, spillet længe leve

  1. Jeppe Ejlskov siger:

    lyder spændende. Har sammen med en kollega udviklet et begrebskortspil: Kort om samfundsfag. Se også min blog: http://www.lektionen.dk

  2. Eva Pors siger:

    Nøj, det lyder spændende,inspirerende og som en del arbejde. Jeg glæder mig godt nok til at høre om resultatet – og måske endda se dine materialer, når de er færdigudviklet?
    Men hvad mener du med at de også kan vælge andre fag? Er andre lærere også involveret i at stille opgaver så? Og skal det forstås sådan at det er et helt forløb hvor I kun laver spillet, eller kører spillet parallelt med anden ‘klassisk’ danskundervisning? God vind med det. Glæder mig som sagt til at høre om erfaringerne med det senere.

    • Nej, den klassik-kedelige undervisning er fuldstændig erstattet af spillet mellem efterårs- og juleferien:)

      Og nej, jeg samarbejder ikke med andre lærere, men eleverne vælger fag der toner den mission jeg giver dem. Det har bl.a. betydet at en elev valgte Agnete og havmanden sammen NG, og så lavede jeg en mission hvor hun bl.a. skulle redegøre for hvad vand og kystlinjer har betydet for Danmark, og hvad vandet betyder i folkevisen. Andre har valgt billedkunst og ud fra bestemte kriterier lavet tegneserier af Den lille Rødhætte og Ebbe Skammelsøn.

      Skriver nyt indlæg når forløbet er færdigt og evalueret. Sikker på at jeg også får lov at vedhæfte nogle af elevernes flotte produkter.

  3. Pingback: Lav klasseværelset til et computerspil | Medieskole - lær om medier

  4. Pingback: Lav klasseværelset til et computerspil | Medieskole - lær om medier

  5. Pingback: Den kreative 12-talselev m/k | Tusind og ingenting om undervisning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s