3 år med Facebook

Kære Facebook-kritiske kollega – Gennem de sidste tre år har jeg været forskanset i Facebook-verdnen sammen med mine  danskelever, mens du opgivende har rystet på hovedet og tænkt: Hvad bliver der af fagligheden?

Eksperimentet er nu ved at nå til vejs ende, og jeg har klippet mine mange spørgsmål ud til eleverne, så de kan få et bedre overblik, når de skal til eksamen. Måske kan du (og andre) også få gavn af det. Det kan være du bliver bekræftet i at Facebook og faglighed aldrig burde have gået hånd i hånd, eller det kan være du bliver overbevist om at de faktisk er et meget sødt par. Hvem ved…

Opgaverne der er blevet stillet i relation til lektie eller ifm. øvelser i klassen, er samlet her: Facebook gennem 3 år

Og nej, jeg kan desværre ikke vise elevernes svar. Undervisningen har foregået i en hemmelig gruppe, og det vil jeg forsat respektere. Så I må nøjes med mine mere eller mindre interessante spørgsmål mm. 🙂

 

PS. Du behøver ikke bekymre dig over min brug af Facebook længere. Succesen bliver ikke gentaget. Jeg forlader Facebook for at prøve kræfter med enten blog eller Moodle i stedet for. Dét er der selvfølgelig en masse gode(?) grunde til, men det er en helt, helt anden snak…

Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Dansk, IT i undervisningen og tagget . Bogmærk permalinket.

3 svar til 3 år med Facebook

  1. Lektoren siger:

    Hej René
    Supergode og afvekslende opgaver – tak fordi du deler dem. De er da i hvert fald faglige og meget inspirerende.
    Jeg er en af de ‘facebook-kritiske’ kolleger’ som er bekymret for fagligheden, når man bruger det medium – og som du ryster lidt på hovedet af i første afsnit (?) – så vil du ikke fortælle, hvorfor du går over til Moodle eller blogs…?

    • Jamen, selv tak 🙂

      Ja, når jeg stopper med Facebook som LMS, så skyldes det hverken at eleverne er blevet særlig distraherede af vores brug af Facebook, eller at jeg har været utilfreds med fagligheden. Slet ikke det sidste. Jeg har faktisk aldrig oplevet højere grad af faglighed (kombineret med skriftlighed) nogen andre steder.
      Nej, når jeg i stedet vil prøve kræfter med blog eller Moodle, så skyldes det udelukkende at undersøgelser fra især USA tyder på at unge i mindre grad benytter Fb og i højere grad benytter andre sociale medier. Den udvikling forventer jeg vi ser i Danmark inden for de næste par år. Og jeg begyndte kun med Fb, fordi eleverne var der i forvejen. Jeg vil ikke tvinge dem derind og forpligte dem til at være der i 3 år.
      Til gengæld fortsætter jeg med Fb på mine 1-årige dramahold – for min konsekvente implementering af Fb har ubetinget været min største faglige succes 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s