Skridgv a hellv t! [Indsæt selv passende emoticons]

Man kan spørge sig selv, hvem der egentlig skriver korrekt og har gavn af det? Så vidt jeg kan se er det kun jurister der skriver lovgivningstekster o. lign., og danskelever i uddannelsessystemet. Korriger mig gerne, men ikke engang aviser sørger for at læse ordentlig korrektur inden de udkommer.

1392372501580

“Pisse nice underrubrik”

Det spørgsmål samt mit møde den kommende debutforfatter Sarah Elise Bruun har givet mig nogle idéer til, hvordan man kunne lave et alternativt(?) skriftlighedsforløb med sine elever i 1.g. Kort sagt er det et forløb i skriftlighed, hvor eleverne skal skrive forkert, men samtidig blive mere bevidste om hvad der er korrekt – gennem leg…

Måske er jeg den eneste der har oplevet at vores elever kommer fra folkeskolen med mod og lyst til at skrive levende tekster med masser af personlighed, men at vi i gymnasiet hurtigt dræber deres kreativitet, når vi præsenterer dem for alverdens krav om skriftlighed korrekthed og høj faglighed? Hvis jeg virkelig er den eneste der har oplevet det, så er der ingen grund til at læse videre…

Nå ok, så lad os lege videre med tanken: Hvis det første en elev møder, når vedkommende afleverer en skriftligt besvarelse i gymnasiet, er en lærer der uden videre kan finde mindst tre fejl i hver sætning, så kan jeg godt godt forstå de mister modet. Nej, man bør i stedet prøve at fastholde elevernes skrivelyst, samtidig med at man gradvist nærmer sig de krav der er i de skriftlige genrer.

Sarah Elise Bruun fortæller i Forfatterskolen Refugium (Information 9. februar 2014) om hvordan det var at gå på Forfatterskolen og hele tiden få at vide at hun ikke kunne stave ordentligt. Heldigvis har hun vendt sit ‘skrive-handicap’ til noget positivt, så hendes særlige skriftlige stemme netop er kendetegn for hendes tekster.

Og tænk bare på Yahya Hassans digtsamling af samme navn, hvor især hans sidste langdigt leger med sproget (“JEG MIG”), eller Asta Olivia Nordenhof der konsekvent skriver med små bogstaver, eller Niels Franks “Nellie’s bog” (2013) der til tider er helt sort, eller Christina Hagens “White Girl” (2012) hvor engelsk blander sig lystigt med dansk, og hvor hun endda ‘tillader’ sig at udgive sin digtsamling med håndskrift, eller…

Min pointe er: Ingen af dem skriver korrekt, men alle har en unik stemme!

Og jo jo, og ja ja, jeg ved godt at vores elever skal ende med et grammatisk korrekt skriftsprog med akademisk tilsnit, men hvem siger vi behøver starte der? Hvorfor ikke starte med at lege med sproget, have det sjovt og måske lære noget samtidig?

Start med en snak med eleverne om hvilke fejltyper man ikke skal lave, hvis man vil skrive en korrekt akademisk opgave. Brainstorm og hjælp dem gerne på vej, læs fx nogle af de ovenstående forfattere eller tidligere elev-besvarelser sammen med dem. Og skriv så nogle små, sjove tekster, hvor man bruger netop disse fejltyper, men kreativt.

En række forskellige fejltyper kunne fx være nutids-r-ene og -endesammensatte ordsociolekterangliseringetnolektfremmedordneologisme og slang

Del eleverne ind i grupper á 3-4 stk. og giv dem en fælles begivenhed at skrive ud fra. Det kunne være en familiefest, hvor der pludselig forsvinder en gæst. Lad dem skrive i forskellige genrer: Små historier, digte, diverse avisartikler, Facebook-opdateringer, Tweets. Man kunne samle det hele til en føljeton og knytte tilbage til Sarah Elise Bruun der faktisk laver en føljeton i Information: Inerti: del 1 – Dét kunne udvikle sig til en snak om føljetonen som genren (Aviser, ugeblade, Blicher…)

Eleverne skriver i grupper, hvor de ikke må skrive korrekt, men skal overveje hvordan de vha. bestemte, gentagne stavefejl, kan give deres fortæller en helt særlig stemme. De kunne kombinere anglisering med slang og evt. hente eksempler fra Urban Dictionary, og de kunne kombinere anglisering med fremmedord. Teksterne ville få forskellige ‘stemmer’ som grupperne kunne snakke om på kryds og tværs.

Konklusionen kunne blive at sproget er et kostume. Og jo bedre du mestrer sproget, jo flere roller kan du træde ind i. Og særlig gymnasiet kræver at man kan en bestemt rolle, hvis man gerne vil have en høj karakter…

PS. Hvis du har fundet stavefejl undervejs, så er det bare fordi jeg har personlighed – og du måske er en regelrytter i blind galop… 😉

Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Dansk og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Skridgv a hellv t! [Indsæt selv passende emoticons]

  1. Lektoren siger:

    God blog – og god pointe at sproget er som et kostume. Jeg kan godt se at man kan komme til at dræbe elevernes skrivelyst ved at fare for hårdt frem med rettelser.

    Det giver lidt at tænke over … 🙂

  2. Eva Pors siger:

    Hvor inspirerende. Super indlæg. I et sådant forløb ville jeg også gerne inddrage Gudrun Hasle og hendes broderier.

    • Supergod idé med Gudrun Hasle (som jeg ikke kendte i forvejen). Man kunne måske inddrage flere ordblinde der formidler gennem andet end tekst, og så give eleverne en opgave som de ikke må besvare vha. tekst. Hm, det hedder vist innovation… 🙂

  3. Marianne M Andersen siger:

    Flot pointe klonet med humor … Hos mig eftertænksomhed og evaluering af egen vinkel på læringsformidling .. Tak for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s