Computerspil og dramaturgi…

Jeg har bl.a. brugt sommeren på at læse Bo Walther Kampmanns udmærkede “Computerspil og de nye mediefortællinger” (Læs omtale på EMU)

Jeg læste den egentlig ikke mhp. på mine kommende dramahold, men undervejs, da jeg læste om spillet “Counter Strike”, fik jeg alligevel en idé som måske kan give eleverne en bedre forståelse af hvad dramaturgi er og betyder. Om ikke andet kan vi måske diskutere det med udgangspunkt i noget som er mere konkret og nærværende for dem end en forestilling sædvanligvis er…

“Counter Strike” er kort fortalt et computerspil, hvor to hold, hvert med 4 spillere, skal konkurrere mod hinanden. Man kan enten beskytte en bombe, så den springer inden for 3 min, eller man kan være holdet der skal desarmere bomben. Der kan også være gidsel- eller eskorte-missioner:

Holdet der vinder den enkelte runde, får penge så de kan købe bedre våben – og så kan det hele ellers starte forfra med en ny mission…

Det er umiddelbart indlysende at anskue dramaturgien i spillet som cirkulær – som i et klassisk absurd stykke. I det lys er det nærliggende at introducere eleverne for sekvensering, som man bl.a. kan  læse om i Peter Elung-Jensens Spillevende dramatik og teater (s. 83ff.). Peter Elung beskriver en sekvens som “et tidsforløb, hvor modsætningerne i handlingstendenser kan støde sammen i varierede former.” Man kunne også arbejde videre med at finde sekvenser i uddrag fra fx “Venter på Godot”…

Kvikke elever vil hævde at dramaturgien i et spil “Counter Strike” der kan vare flere timer, ikke er cirkulær, fordi holdene efter de enkelte sekvenser bliver belønnet, hvis de har vundet runden, eller omvendt hvis de har tabt. Det er en (lille) udvikling som man ikke finder i cirkulær dramaturgi. 

Sagens kerne er at vi så er i gang med en diskussion af hvad dramaturgi egentlig er – med udgangspunkt i noget fra elevernes, måske mest drengenes verden, men i hvert fald ikke med udgangspunkt i en eller anden abstrakt forestilling som deres dramalærer har insisteret på de skulle se. Og så kunne vi snakke om, hvilke former for dramaturgi der ellers er.

Hvis eleverne tror, at “Counter Strike” er bygget op omkring en linær dramaturgi, må man på behændig pædagogisk vis afvise det, men man kan i stedet sammenligne med mere almindelige computerspil, hvor der er en introduktion, gåder der skal løses for at man kan komme videre i spillet, og endelig er der en afslutning.

SpiralTil gengæld opererer Birgitte Dam  i “TEATER live (2012) både med en ligestillet og en åben, spiralformet dramaturgi (s. 30-33 + 63) i hendes gennemgang af tendenserne fra 1990 til 2011. Og jeg plejer selv at tegne en spiral på tavlen, når jeg skal illustrere dramaturgien i moderne dramatik. Spiralen indeholder både det cirkulære fra det absurde teater, og det linære fra det naturalistiske og andre teaterformer. Hvis en forestilling fokuserer på det linære, så er spiralen trukket ud, men omvendt klemt mere sammen, hvis det er en forestilling der vægter det cirkulære. “Counter Strike” vil i den henseende være en spiral der er klemt sammen. Dvs. primært cirkulær, men man kan dog argumentere for en vis fremdrift (om end den er lille).

Den spiralformede dramaturgi kan også anvendes i en analyse af fx Christian Lollikes Reumert-belønnede forestilling “Skakten” (2013). Forestillingen er på den ene side bygget op omkring en masse sekvenser, hvor skuespillerne skiftevis er i rolle og skaber små, dynamiske scenarier, og så stopper op, evaluerer sekvensen sammen med hinanden og nogle gange også sammen med publikum. På den anden side er det også et linært forløb, hvor den ene af tre gange Gerhard gennemgår en udvikling, og det hele ender med et voldsomt klimaks med det britiske bombardement af Dresden, hvor dukker bliver slæbt ind på scenen som illustration for de mange lig i byen.

Skakten (Foto af: Klaus Dreyer - http://www.teateranmeldelse.dk/anmeldelser.php?id=217)

Skakten (Foto af: Klaus Dreyer – http://www.teateranmeldelse.dk/anmeldelser.php?id=217)

Montagen kan man finde i et spil som “The Walking Dead: 400 Days.” Spillet foregår i en verden der er blevet invaderet af zombier, og man spiller fem episoder, hvor man hver gang følger en ny karakter. Altså, man følger ikke én karakter som det ellers er kutyme i de fleste spil, og man hopper i tid og sted – som det også i en eller anden udstrækning er tilfældet i montagen.

Eksemplerne viser ikke et 1-til-1 forhold mellem computerspillene og de forskellige former for dramaturgi, men hvis man i en diskussion af dramaturgi og forestillinger/stykker, der kan virke abstrakte for flere elever, kan indføre et element fra deres egen håndgribelige hverdag, nemlig computerspil, så bliver det hele måske mere konkret…

Nå, nu må sommerferien godt snart slutte, så vi kan komme i skole og spille computerspil… 🙂

PS. Korriger mig gerne, hvis jeg ikke har været præcis nok i min beskrivelse af grundprincipperne i “Counter Strike” eller de andre computerspil. Dét er nemlig ikke mit ekspertise-område… 🙂

Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Dramatik, Dramaturgi og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Computerspil og dramaturgi…

  1. Pingback: Devising | Dansk, dramatik og musical…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s