Musical 2014: Romeo og Julie

Sidste år lavede vi en version af “Natural Born Killers”, hvor ét af benspændene var at der skulle være så mange mord på scenen som overhovedet muligt. Det var bl.a. en konsekvens af at jeg altid fortæller mine nye dramaelever at det er en dårlig idé at vise mord og lignende på scenen. Et andet benspænd var at forestillingen konsekvent skulle bryde med kronologien, men selvfølgelig stadig fastholde publikums opmærksomhed, bl.a. vha. interessante tableauer.

774830_10200429902454735_945912605_o

I årets musical – Romeo og Julie – laver vi nye benspænd for at fremme kreativiteten – og overrumple publikum… 🙂

Det største benspænd er at bandet bliver flyttet op på scenen, mens skuespillerne skal spille med publikum på fire sider i en “boksering” midt i salen…

Som sidste år har musiklæreren og jeg igen samlet en kerne af elever der er med til at udvikle konceptet. Sidste år bestod kernen primært af tidligere bandmedlemmer, men i år udvidede vi , så der også var (kor-)sangere, dansere, teknikere og scenografer til stede, da vi fortalte om konceptet for første gang. Her fandt vi i samarbejde med eleverne frem til den musik vi skal spille/ synge: Playliste her. Derudover havde eleverne flere gode idéer som straks blev en del af projektet…

Den største ændring ift. sidste år er dog at eleverne (og alle andre) kan følge med, mens jeg skriver manuskriptet: Romeo og Julie.

Det giver eleverne mulighed for hele tiden at byde ind med gode idéer – og så lægger det et moderat pres på mig for at få produceret noget. Ingen skal dog forvente at manuskriptet bliver færdigt hverken i dag eller i morgen. Det er muligvis nogenlunde færdigt omkring efterårsferien, men sandsynligvis bliver det aldrig helt færdigt… 🙂

Stykket har først premiere i uge 5 2014, men der er audition allerede i uge 41, og prøverne begynder lige efter efterårsferien, dvs. i uge 43…

 

Forestillingen.

Tja, det endte vidst med at blive en ganske god succes efter mange måneder hårdt slid og hyggeligt samvær. Bedøm selv:

Til næste års musical tager vi et endnu mere radikalt skridt end sidste år. Flere elever har spurgt om de måtte være med til at skrive manus, og når man har den slags engagerede og dygtige elever som vi er begavede med, så kan man selvfølgelig ikke sige nej.

Arbejdet kan følges her, når vi for alvor kommer i gang, og det kan ikke vare længe: Manus: ZOO

Reklamer

Om René A. Christoffersen

Bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen + Lektor i dansk og dramatik ved Gl. Hellerup Gymnasium
Dette indlæg blev udgivet i Musical og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s